Konsulenten

Torstens it-baggrund

Uddannet inden for elektronik og edb.Torsten

I 80-erne programmering af industristyringer, snublede ind i administrativ edb og var i en årrække både nørdet programmør og edb-koordinator i et såkaldt ATV-institut (nu Force Technology).

13 år i Kommunedata (nu KMD) som projektleder for Danmarks første løsning til at sikre persondata på (de totalt usikre) pc'er. Siden teknisk og juridisk konsulent ved mange kommunale it-anskaffelser (for mange, mange millioner ...) Leder af strategiseminarer for kommunale ledelser over hele landet. Rådgivning for Ungarns Indenrigsministerium, da "de nye tider" kom i 90'erne. Forfatter til to bøger, en om anskaffelse af udstyr, netværk etc. og en om it-sikkerhed.

Tre år i Kommunernes Landsforening med opgaver som it-strategi og år 2000 sikringen. Udstationeret som it-chef i Stenløse Kommune (nu Egedal). Forfattet en bog om processen ved større it-udskiftninger. Udviklet omfattende hjemmeside til støtte for kommunernes år 2000-sikring.

Og endelig tre år i Videnskabsministeriet, fokus på it-sikkerhed og standarder for udvikling af offentlige it-løsninger. Certificeret som it-sikkerhedsekspert, CISSP. Udviklet hjemmeside og pjece om firewall. Medforfatter til Hvidbog om IT-strategi.

Har haft egen virksomhed - inteko.dk - som bibeskæftigelse siden år 2000.

Er nu folkepensionist og bruger blandt andet arbejdet med inteko til at holde hjernen i gang og forblive opdateret på spændende teknik.

Min lave timepris er også et udtryk for ønsket om at bidrage lidt til vores "vandkantsdanmark", hvor mange små erhvervsdrivende har det svært ...

De omtalte bøger er for længst udsolgt, men hvis man klikker på en titel, er der lidt flere oplysninger. En enkelt bog blev brugt som undervisningsmateriale i en årrække.

Nysgerrig? Klik på en titel!

Alle bøger

Og nej, hverken inteko.dk eller jeg er på nogle af de såkaldt sociale medier. Før der vælges 1990 Bogen Sikkert Når der vælges IT-arkitektur Privatliv og sikkerhed er vigtigere.